Den italienske digter Dante udforsker i det lange digt 'Den Guddommelige Komedie'. Skrevet mellem 1307 og 1321, fører værket læseren gennem helvede og skærsilden, hvor Dante møder alverdens berømte personligheder i dialoger. Dette reflekterer middelalderens kulturelle bedrifter og nogle af dens store problemer, og med sin "encyklopædiske" karakter kan man også skimte den spirende renæssancehumanismes tanker. I de mere end fjorten tusind verselinjer, som dette episke digt består af, tager Dante stærkt afstand fra middelalderens obskurantisme og udtrykker en ubøjelig jagt på sandheden. Værket har haft en dybdegående indflydelse på den senere poesi i Europa.